top of page
IMG-7912.jpg

Om mig

Jeg hedder Carina og er uddannet yogalærer og ansigtsyogalærer. Jeg har undervist i yoga i 5 år - på mine faste hold for kvinder, fordybelsesdage, yogaretreats og i ansigtsyoga.

 

Yoga og ansigtsyoga er mine ankre til livet og til hverdagen. Det er mit middel til at holde begge fødder på jorden, især når livet byder på udfordringer. For 8 år siden hjalp yogaen mig ud af et alvorligt stresssammenbrud og jeg vidste, at jeg aldrig ville give slip igen. 

​

Det seneste år har ansigtsyoga været en fast del af min praksis og nu er det svært at forstå, hvordan jeg kunne undlade at træne mit ansigt. Det har været så givende at lære mit ansigt og mimik at kende og jeg har fået endnu et værktøj til at håndtere livets udfordringer, som jo i stor grad afspejles i vores ansigter.

​

Hos mig skal stillingerne ikke se ud på en bestemt måde. I stedet vil jeg med min undervisning invitere til at du ærer og sanser din krop. At du stoler på, at du i forvejen ved hvad der er bedst for netop dig. Yogaen skal tilpasse sig din krop - ikke omvendt. Det kræver ingen fysisk formåen at starte til yoga - blot lyst og nysgerrighed. 

 

Jeg har i alt ca. 350 timers uddannelse indenfor yogaen bag mig. Grunduddannelse i Hatha yoga, yogalærer med speciale i kvindekroppen (hos Laila Torsheim) og ansigtsyogalærer (hos Niki Terlich).

​

Jeg glæder mig til at møde dig på yogamåtten - eller online til ansigtsyoga.

 

Namasté 

 

bottom of page